Energilys
Pinealkirtlen
Pinealkirtlen producerer hormonet melatonin, som er ansvarlig for bl.a. søvnkvaliteten, cellernes livslængde, og kroppens døgnrytme.
Melatonin
Din søvn er kontrolleret af søvnhormonet melatonin, som påvirkes af mængden af sollys, din krop udsættes for. Når mængden af sollys nedsættes (som f.eks. i den skandinaviske vinter), så stiger din produktion af søvnhormoner. Dette kan få dig til at føle dig mindre oplagt, minimere din produktivitet og mindske din koncentration - specielt hvis du arbejder uden direkte adgang til sollys. Dette gør sig tillige gældende, hvis du er meget indendøre - også om sommeren
Kroppens biologiske ur er indrettet til en anden tid.
Før opfindelsen af kunstigt lys var det faktisk ret praktisk, at du blev søvnig, når det blev mørkt. Man kunne ikke jage, og det kunne også være farligt at gå omkring i mørket. Takket være elektrisk lys kan mennesker i dag arbejde på alle tider af døgnet. Også efter mørkets frembrud. Men hvis dagslyset reduceres, stiger melatoninproduktionen uvægerligt. Og almindeligt elektrisk lys får ikke melatoninniveauet til at falde.
Hvordan kan energilys hjælpe
Med lys i den rigtige intensitet og farve - som ved solens aktive spektrum - er det muligt at justere kroppens produktion af søvnhormon, så din krop tror, at det er dag - selvom du faktisk sidder og arbejder sent om aftenen eller tidligt om morgenen. Du får dermed mere energi. Forskning har vist, at lys i spektret 450-480 nm har en direkte effekt på produktionen af melatonin. Lyset undertrykker kroppens produktion af søvnhormon, hvilket både kan give mennesker mere energi og - hvor det er relevant - også kan modvirke vinterdepression
Kost
Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.
B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler.
Det gør kaffe, tobak og alkohol også.