Dybdeåndedrættet, bugånding

Dybdeåndedrættet. Dybdeåndedrættet består af to indåndingsfaser, nemlig en bugånding, hvor diafragma sænkes, og en brystånding, hvor brystet udvides til alle sider. Herefter følger en lang udåndingsfase. Foretag en lang indånding, hvor du hæver maven så kraftigt, som skulle du sprænge et bælte. Dette er en dyb bugånding. Efterfølg med at hæve brystkassen til alle sider, så du fornemmer, at selv de dybest liggende alveoler fyldes med frisk luft. Dette er bryståndingen. Der skal være pause mellem bug- og bryståndingen. Efter bryståndingen er dine lunger fyldt optimalt, og efter en kort pause kommer så udåndingen: Hold læberne næsten lukket, som hvis du skal sige en u – lyd, og lad så luften sive ud i sit eget tempo. I slutningen af udåndingen hjælper du aktivt til med at få det sidste luft ud. Det er vigtigt, at indåndingen foregår gennem næsen, idet: Hårene og slimhinden i næsen renser luften for støv og andre skadelige partikler. Luften gives en tilpas fugtighed. Man udgår den kulde/fugt i lungerne, som kan være resultatet af en indånding gennem munden Lymfedrænagen stimuleres bedre ved indånding gennem næsen. Det er ligeledes vigtigt, at udåndingen sker langsomt og dybt gennem munden. Ovenstående øvelse i dybdeåndedræt gentages 5 – 6 gange, hvorefter kraften dæmpes. Øvelsen fortsættes 5 – 7 min med et rytmisk åndedræt, som nu ikke må være overdrevent og krampagtigt. MVH. Bendixmassage
Den fysiske virkning af dybdeåndedrættet. Ved indåndingen skabes et undertryk i brysthulen, som bevirker, at blodet suges mod hjertet. Hjertet, som jo hviler på diafragma, får nu mere plads til alle sider og fyldes dermed lettere med blod.. Også lungerne vil i denne fase lettere kunne fyldes med blod. Aorta udstrækkes med en kraft svarende til den kraft, hvormed man hæver maven ("passiv aortagymnastik"). Hjertets sammentrækning (systolen) besværliggøres derimod i denne fase. Diafragma sænkes ned og giver et tryk på organerne i bug og bækken. Derfor anbefales, at et terapeutisk dybdeåndedræt foretages efter tømning af tarmene. Ved den lange udånding skabes et overtryk i brysthulen. Dette bevirker, at blodet presses fra lungerne til venstre hjerteforkammer, og at hjertet lettere trækker sig sammen i systolefasen. Slagvolumenet øges. Dette skulle samtidig påvirke sinus caroticus, som er en samling trykfølsomme celler i halspulsåren, på en sådan måde, at blodtrykket over en periode vil normalisere sig. Aorta falder i udåndingsfasen tilbage til sin hvilestilling. Diafragma ligger nu hvælvet op i brysthulen og giver god plads til organerne i bug og bækken. Det ses her, hvordan denne rytmiske ændring af diafragmas position virker masserende på underlivsorganerne, og hvordan det skiftende tryk vil medvirke til at suge blodet mod hjertet fra underekstremiteterne ("den passive venepumpe"). Den kemiske virkning af dybdeåndedrættet. En række nedbrydningsprodukter fjernes hurtigere ved den øgede kredsløbsaktivitet. F.eks. fjernes mælkesyren hurtigere fra belastede muskler. Syre/basebalancen reguleres via en rigelig udluftning af kuldioxyd. Derimod menes det ikke, at cellerne bibringes mere ilt, idet et normalt åndedræt skulle indeholde al den ilt, som kroppens celler behøver. Dybdeåndedrættes virkning på nervesystemet. En dyb vejrtrækning i frisk luft har en gunstig psykisk virkning. Dårlig luft virker frastødende og bevirker, at man instinktivt søger frisk luft ved f.eks. at åbne et vindue. Dårlig luft giver associationer om sygdom, og dette er vel en følge af, at et miljø, som er fyldt med bakterier og sydomsfremkaldende stoffer, ofte har en frastødende lugt. Dybdeåndedrættet har en beroligende og afklarende effekt. Det virker først og fremmest ind via påvirkningen af solar-plexus, som ligger lige under diafragma, og det har været brugt allerede i de antikke kulturer i forbindelse med dybdeafslapning, meditation og healing. Dybdeåndedrættet i sygdomsbehandlingen. Bruges af klienten i forbindelse med lungelidelser; idet du hermed opnår en god udluftning af lungerne. Sekretsamlinger udstødes nemmere, lungernes gennemblødning fremmes og bronkiernes elastiske fibre vedligeholdes. Bruges af klienter med forhøjet blodtryk. Nogle forskere mener, at et essentielt højt blodtryk er opstået i forbindelse med en formindskelse af åndedrættet. Den sygdomsramte udfører dybdeåndedrættet 3 gange daglig med en varighed hver gang på ca. 15 minutter. Der holdes en kort pause efter 15 - 20 åndedrag. Det påstås (Prof. dr.H.Von Hosesslin), at efter 4 - 6 uger med denne øvelse vil blodtrykket være tilbage på normalen. Herefter udføres øvelsen i passende omfang. Det er gunstigt at udføre øvelsen mens man ligger ned med optrukne knæ, men om galt skulle være, kan den jo også udføres i bilen til og fra arbejdet!
	Forsiden	Tilbage